For mange er januar en lang våd og kold affære. Januar egner sig dog fremragende til havedrømme.
Jeg tilbragte heldigvis de første uger i smukke eksotiske og solrige Thailand 😎. Vi var på en 3 ugers tur (4 forskellige steder), hvis hovedformål var at slappe af og give ny energi til krop og sjæl efter et langt hårdt år.

Jeg savner især det dejlige varme havvand – så er det ingen sag at være morgenbader 😉

Det sidste sted i Khao Lak, en eftermiddag, hvor vi lå i en hængekøje på stranden, besluttede vi, at vi i år måtte finde en plads til hængekøjen i haven. Vi har haft den hængende for nogle år siden, men så fældede vi hængekøjetræet og har ikke fundet det rigtige sted sidenhen. Men der, på stranden fik vi en ide, som nu skal være et af projekterne til i år.

I går, den 27.1 så jeg den første erantis i haven – det er sent. Det gælder også for vintergækkerne. De misser kun lige akkurat over jorden for at fortælle, at de er på vej.

 “Vi kommer, bare lidt senere i år – don`t worry”.

Men, helt ærligt, hvem kan også bebrejde dem, at de ikke har lyst til at komme op i sådan et sjasket vådt og uvenligt vejr. Nu er der frost og det holder dem også tilbage.

Måske er det også bare min længsel efter nyt liv i den grå vinterhave, der gør, at det føles sent – især fordi jeg kom hjem fra de smukke eksotiske blomster i Thailand.

Kigger jeg ud ad vinduet fra mit skrivebord kan jeg dog se blomstrende primula. Jeg har før skrevet om mine flittige primula, hvor nogle er i blomst hele året rundt. Jeg var lige en tur udenfor og kunne se, at der er flere farver på vej.
De første julerose/helleborus blomstrer også og jeg er spændt på, om dem jeg tog med fra min mors have, allerede vil blomstre i år.

Nektarinkerner som belægning er et ret nyt produkt. Vi så det i en af haverne på Floriade 2022.

Det er et forhenværende affaldsprodukt fra nektarinproduktionen, som nu kan bruges som belægning i ens have, eller også som dække i bede ligesom diverse flis produkter.