Blomsterpragt fra fjerne himmelstrøg

Ja, så er sommeren ved at være over for denne gang. Selvom vi har haft masser af solskin og varme i år er jeg på ingen måde klar til den lange mørke tid, der er foran os. Derfor håber jeg i det mindste på en lun september, så vi stadig kan sidde ude i haven.
På østsiden af huset er den mest fremtrædende farve i haven allerede grøn, men heldigvis er der stadig flere smukke roser, lidt lavendel, lyng og den store syriske rose.


Det en utrolig smuk busk, der giver et eksotisk præg til haven. Den har allerede blomstret i over en måned og ser ud til at fortsætte i et stykke tid.

blomterkrukke garden of york


På sydsiden er der stadig en del sensommerblomster, som solhat, den nye blå salvie, Blue Angel, ærteblomster, floks, høstanemoner m.m.

Selvfølgelig glæder jeg mig også over mine Dahlia i mit Dahliabed – helt forskånet af dræbersnegle 😃


Rudbeckia

rudbeckia hos garden of york


Denne flotte Rudbeckia har jeg købt i Flensborg i slutningen af juli. Det var vores første tur til Tyskland efter at vi igen kunne besøge vores naboland.

Det ser ud til at være en blomst, som man ikke får i Danmark. Jeg har kun set den i en privat have, som jeg besøgte for nogle år siden. Han dyrkede dem i haven og jeg fik en med hjem, som har overvintret flere år.

Forrige vinter døde den, fordi jeg ikke passede godt nok på den. Nu vil jeg prøve at overvintre denne i drivhuset.

I Tyskland ser man denne slags Rudbeckia mange steder. De ses i forskellige gule farveschatteringer, også den dag jeg købte den i Flensborg. Det var svært at vælge, men Brian syntes mest om denne, så han hjalp mig ud af mine ”blomster valgkvaler” 🤔

Vi havde min mor med til Flensborg (hun bor i Aabenraa) den dag, og hun var lige så forelsket i blomsten som mig. Vi aftalte så, at hun skulle have den i pleje, så den kunne pynte på hendes terrasse,

mens vi tog på sommerferie ugen efter. Den så stadig fin ud, da jeg fik den med hjem igen. Hun har passet den godt. Nu pynter den igen her hos os 😄💛


Sommerferie ø-hop

Bled lake

Overskriften hedder “Blomsterpragt fra fjerne himmelstrøg” Vi besøgte tre forskellige søer i tre forskellige lande i vores sommerferie. Først den lille romantiske Bled sø i Slovenien, som du kan se foroven. Det er en af de varme søer i området (23 grader).
Derefter tog vi til den meget større Wörthersee i Østrig,
som var på 24 grader og også er meget malerisk.

Vi sluttede ved Bodensee i Tyskland, der er kæmpestor og som var lige så varm.
Disse lande er ikke så fjern, men i det sidste år har de været forbudt land, og derfor føltes de som meget langt væk. Det var derfor ekstra dejligt at besøge dem.

Jeg vil på et senere tidspunkt skrive mere om vores søhop tur i mit første rejseindlæg 😃😎


Slovenske vilde blomster

I Slovenien gik vi en et par gode ture i naturen og jeg ”tog” et par vilde blomster med hjem. Forneden kan du se et par af de vilde blomster vi mødte på vejen.
Min favoritblomst har lighed med en orkide, men jeg ved

ikke om de er i familie med hinanden. Jeg kunne have fået en vidunderlig alsidig vild buket med hjem, men da vi boede på hotel plukkede jeg ikke nogen af dem – kun med kameraet.


Landesgartenschau (haveshow) Überlingen

Langs Bodensee i Überlingen var en af årets store haveshows i Tyskland.

I Tyskland har de hvert år Landesgartenshow´s i flere lande og hver andet er den store Bundesgartenshow. Hver tiende år har de så den internationale IGA.

Sidste år glippede det (som så meget andet) med at besøge en af dem.
Derfor glædede jeg mig ekstra meget til at besøge denne.
Du kan se mere om haveshowet ved at klikke her.

Det var en dejlig varm sommerdag med en næsten skyfri himmel og der sydede af liv af de mange besøgende.

Jeg bliver altid helt euforisk over den overvældende pragt af planter og blomster jeg går rundt i mellem

– og hvor har jeg meget lyst til at tage dem med hjem 🤗

De mange smukke farvekomponerede bede, der strutter af saft og kraft – alle sammen kunne de også pynte i vores have.

Vi mødte også en del svaner, der spankulerede rundt blandt blomsterne. De var ikke spor sky, men haveshowet har også været åben siden 30. april.

Svanerne har dermed haft god til til at vænne sig til de mange besøgende.
Den flotte sommerfugl kunne jeg også tænke mig i vores have, dog i en lidt mindre udgave.


Svømmende haver

De svømmende haver var nok det mest spektakulære ved denne haveshow. Dog vanskeligt at efterligne derhjemme, medmindre man tilfældigvis har en sø i baghaven. Men sjovt fundet på og måske får de lov til at blive.

Dette liggende ottetal symboliserer uendeligheden, men også energi flowet og står for balance og harmoni. Du kan se en video om dette kunstværk her.

Der var flere svømmende haver end du kan se her.

En mega flot bordplade på denne øhave.


Kaktushave

Denne kaktushave er ikke først anlagt til haveshowet, men har været her i en del år. Hvert efterår stilles alle kaktus til vinteropbevaring, for så at komme ud igen, når frosten er over.
Vi snakkede om, hvordan i alverden de flyttede rundt på dem uden at bliver stukket sønder og sammen – jeg vil i hvert fald nødig være med til at flytte dem.

Senere læste vi os til, at de står i potter alle sammen, og at det faktisk er sidste sommer de står i parken. Fremover skal de placeres i et nyt væksthus.

Vi er glade for, at vi nåede at se dem udendørs, for det gav bare noget ekstra: Du går gennem en frodig park og pludselig står du overfor et ørkenlandskab … omkranset af store grønne træer.


Eventyrlig havebord

Dette have bord med stole kunne jeg godt tænke mig. Så anderledes og spændende.
Rendyrket eventyrlig stemning i haven.

Men vores have er desværre ikke stor nok til sådan et arrangement 🤔


Biodiversitet

Selvfølgelig var der også afsat et område til de vigtige insekter.

Du kan se deres forslag til insekt- og småkravlboliger her.


Avanceret snitterkunst og smuk skillevæg

Vi mødte også disse udtryksfulde træfigurer. I stedet for bare at fælde et træ i haven, kan det forvandles til kunst. Det kræver selvfølgelig en større snittereksamen, før man selv kan kreere sådanne kunstværker.

Men man kan altid hyre en snitterekspert til omdanne sin træstamme til kunst.
Vi beundrede også en flot skillevæg/hegn til haven. Den var lavet af rusten jern og glas.

Der var mange flere smukke og spændende blomster- og haveprojekter. Flotte terrasseanlæg, anderledes belægninger, højbede formet som både og en helt ny anlagt bypark langs vandkanten, som de lokale får glæde af mange år frem.

Eneste minus var, at man ikke kunne købe noget som helst. Der plejer at være mange boder med flotte have relaterede produkter, men de var der ikke. Måske pga. Corona?
Der var elles afsat plads i bilen til haveindkøb 😁😄


Blomsterkrukke byder velkommen hjem

Vi blev budt velkommen hjem af dene store blomstrende krukke.

Den kunne have stået på haveshowet med dens blomsterpragt.


Blommehøst

Bodensee området er et sandt frugtparadis. Ved siden af de mange vinmarker er der fyldt med kilometervis af æble, pære og blommemarker. Man får en ubændig lyst til at spise frugt og derfor var vi glade, da vi så at vores blommetræ også var klar til høst.

blommer hos garden of york

Blommerne er ikke så store, fordi vi ikke kan nænne at udtynde den. Hvert år tænker jeg, det må vi prøve næste år. Men indtil nu har vi ikke gjort det. Måske i 2022?

Der er mange og de smager dejligt. Jeg tror vi skal lave lidt blommekompot i år, som vi kan nyde senere 😄


Aftenterrasse er helt tilbage

Da vi kom hjem fra ferie, havde naboen fået fjernet den sidste halvdel af det skyggende træ.
Det kom bag på mig, hvor meget ekstra sol det alligevel betød for vores aftenterrasse – nu forstår jeg, hvorfor vi anlagde den i sin tid. 😉

Den er ekstra meget værd her i sensommeren, hvor solen står så lavt, at vi ikke har så længe sol foran huset på sydsiden. Det har allerede resulteret i endnu en omgang hyggelig bålmad og det bliver forhåbentligt ikke sidste gang i år.


Bambushæk er skudt i vejret

Vores bambushæk er både blevet ganske tæt og skudt i vejret med adskillige friske skud. De nye skud er mellem en halv og en hel meter.

Den må trives fantastisk, så det har været en super god investering.

Det var godt vi skyndte os med at få den bestilt i foråret. Bare en uge senere, og der havde ikke været flere høje bambus planter tilbage, til at danne en hel hæk. Så skulle vi have ventet til sen efterår/vinter med at plante eller måske først næste forår


Spiral lysesiv (Juncus spiralis)

Der er lidt urskov stemning over denne plante og den har stået fint i flere år. Desværre overlevede den heller ikke sidste vinters frost.

Det var den første plante, som Brian købte og derfor kaldte jeg den bare ”Brians plante”.

Da jeg lugede i den runde aftenterrasse sidste uge, opdagede jeg, at der var enkelte spir af ”Brians plante” imellem fliserne. Der har jeg nu nænsomt taget de største op og plantet dem i små potter. Spændende om de udvikler sig.


Nyt projekt til efterår/vinter

I går fik fliserne på nordsiden op til hoveddøren en kærlig hånd. Det trængte de til, da der var lidt for grønt og emmede af forsømmelse, hvilket ikke er godt for energi flowet til husets indgang.

I bedet langs huset er der en masse efeu, som vi jævnlig skal kradse ned fra muren. Det er irriterende arbejde og jeg er ved at være træt af det. Desuden skyder de så meget hen over fliserne, at de skal klippes flere gange om året, hvis man ikke vil viklens ind i de lange fangarme.

Det skal laves om.

Det skal blive nemmere at passe og selvfølgelig også bliver flottere at se på.

Livet er for kort til trælst havearbejde.

Tankerne får frit spil de næste uger … jeg har allerede adskille ideer 😉


Kærlige havehilsen
Patricia C. York

Patricias blog logo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *