En ny begyndelse i Garden of York

Længe er det siden, at jeg har skrevet et indlæg. Jeg startede ellers som planlagt i oktober måned, lige efter skiftet mellem sommer og vintertid. Desværre skete der i oktober også et skifte i vores nærmeste familie. Vi fik endnu et alvorligt sygdomstilfælde. Min kære svigerfar, Svend Aage havde fået kræft. Det kom som et chok, især fordi fremtidsperspektiverne hurtig blev meget alvorlige. Derfor gik jeg helt i stå i mine havetanker.

Så prøvede jeg igen i starten af december, men hans sygdom var så aggressiv, at det gik forfærdeligt hurtigt ned ad bakke. Samtidig fik min mor, Renate, det også dårligere med den samme forbandede sygdom, som hun havde haft i næsten 2 år. Det blev til en pendlen mellem Kjellerup og Aabenraa, og der var ikke overskud til at skrive, omsinde tænke kreative tanker.

Floriade 2012
Min mor ved Floriade 2012

Det hele kulminerede med, at min svigerfar døde den 11. december.
Selvom min mor havde lovet mig, at hun ville holde ud i længere tid, valgte hun også at forlade os den 21. december.
Det var forfærdeligt og der blev ingen julehygge det år 😥

Nu prøver jeg at skrive igen og håber, at jeg i det mindste får sendt et kort indlæg ud.

Største haveven

Min mor var også min største haveven, og glædede sig hver gang jeg sendte et nyt indlæg. Dermed kunne hun stadig følge med, selvom hun ikke var i stand til at besøge Garden of York ret ofte det sidste år.

Min svigerfar på rejse

Skal man sige noget positivt om dødsfald og begravelser, så er det de mange smukke blomsterbuketter og dekorationer folk sender som en sidste hilsen, og til trøst for dem, der bliver tilbage.

Der var utrolig smukke kranse, og selv om deres levetid er kort, så gør de afskeden smukkere og dermed lidt lettere at bære. Især hvis man elsker blomster, som jeg jo gør.


Min mors have

Min mor ville også have glædet sig over de smukke blomster, da hun var en haveven med stort H. Hun havde en vidunderlig have på ca. 1000 m2 – en hel lille park. Den var hendes helt store passion. Selv i hendes sygdomstid brugte hun al den energi hun havde, på at pusle med det hun kunne og fik havehjælp til resten.  

Haven skulle ikke forfalde, bare fordi hun var syg. 

Mit håb er så, at nye ejere af hendes hus (det skal sælges) ikke bare vil grave hele haven op, for at lægge græsplæne overalt.

Det ville nærme sig en forbrydelse.

Jeg vil i hvert fald hente et par planter til vores have, bl.a. et par rhododendron, som jeg har fundet plads til 😊

Det forudsætter dog, at Brian ikke giver fortabt, når han ser de udvalgte planter, da de måske synes lidt store 😏






Jeg kan nu berette, at jeg har fået 3 store rhododendron, en pieris og en azalea med hjem fra Aabenraa😄
Vi nåede at grave dem op og sætte i traileren lige inden den lovede regn silede ned.
Gamle rhododendron er heldigvis ganske nemme at grave op, da de ikke danner dybe rødder. Det var vi ganske glade for
😉






Jeg tror jeg vil fortælle lidt mere om hendes dejlige have i et andet indlæg. Så kan jeg nå at tage lidt flere billeder og dermed udødeliggøre Renate´s drømmehave.


Stueplanter

Vi har i forvejen en del stueplanter, men nu er de suppleret op med nye planter fra min mor:

4 nye orkideer, der alle var med blomster på vej. Barberkost (Haemanthus albiflos), en spøjs løgplante, som er i familie med Amaryllis. Der ville min mor i forvejen give mig en aflægger – men nu har jeg så fået den.

En meget gammel voksblomst /porcelænsblomst, jeg endnu skal finde en ny krukke til. Der er lidt jungle over den, med dens voksagtige grønne blade og jeg ser frem til dens blomster, som jeg husker, dufter ganske dejligt.


Og så er der moderbregnen. Den har hun haft i umindelige år. Med jævne mellemrum delte hun planten, så den ikke blev for stor og rigtig mange har haft glæde af at få en bregne af hende (mig selv inklusive – den er så flyttet til kontoret, så kæmpebregnen kan stå i stuen).

En stor og meget gammel hawaiblomst (Hibiscus, en lille meter høj) er også kommet hjem i vores stue og den er fyldt med orange blomster, der nu åbner sig i nye omgivelser.



Jeg håber de nye stueplanter trives hos os.


Min tantes have

Min mors søster, tante Ingrid, der bor i den yndige by Mölln i Tyskland har også sagt farvel til sin have. Hun har solgt sit store hus og er flyttet i en lejlighed i januar måned.

Hun havde rigtig mange smukke støttepind, stativer af jern (den slags finder man ikke nemt i Danmark) og mange figurer af sten, træ og jern.
Dem hentede vi på årets sidste dage og de skal nu pynte her hos os. Så snart det bliver rigtig forår vil vi fordele dyrene og de andre kunstgenstande rundt omkring i Garden of York – det glæder jeg mig til.


Vi fik også et havesæt af metal. En bænk og 2 stole. Bordet var desværre for stort til det område, hvor de skal stå, så det må vi finde et andet sted.
Desuden tog vi en fin drømmeseng af metal med, som jeg skal drømme dejlige havetanker i. Ja, og en buet granitbænk har vi ligeledes slæbt med hjem.

Mölln
havekunst

Nye bed på nordsiden

”Jeg er gået i gang med bedet på nordsiden af huset”. Sådan startede jeg i november:
Jeg var træt af at skulle skrabe efeu ned af huset hvert år og klippe de lange fangarme flere gange om året, fordi gangstien elles ville forsvinde.
Jeg nåede at skrabe alle efeu ned af muren for sidste gang. Det viste sig at være den nemme del.

Til gengæld er det ret hårdt arbejde at grave nogle af efeu rødderne op. De stikker simpelthen så dybt og hvem ved, måske går de ind under huset.
Jeg har brug for stærkere kræfter og venter nu på, at Brian får tid til at hjælpe mig med de genstridige rødder.

Nye planter er købt


De første to stedsegrønne planter er dog allerede købt. Det er jo den nemmeste del af projektet 😆 Især når man bare kan købe dem hjem fra ens arbejdsplads.

Den første er en enebær (Conifeer Juniperus Squamata Meyeri), der lokkede med sin interessante vækst og den blålige farve i den lune efterårssol. Den bliver højst 0.8 m høj.

Nr. 2 er det søde dværg hønsebenstræ (Thujopsis Dolobrata ´Nana´), der ikke bliver højere end 1m.

Længere er jeg ikke kommet, men med den kommende forårsvarme, kommer jeg forhåbentlig i sving igen. Desuden har Brian sagt, at han nok får mere tid i marts måned 😃


I går, søndag med det dejlige solskin, fik Brian gravet de sidste genstridige efeurødder op

Enebær
hoensebenstrae , thujopsis dolobrat `Nana´
Hønsebenstræ

Vinterdækkede dahlia

Igen i år har jeg ikke taget dahliaknoldene op. Det gik jo ganske fint sidste gang, selvom vi havde rigtig meget hårdt vintervejr.

Efter det første frostangreb klippede jeg planterne i små stykker over bedet og lagde vinterdække over.

Afslutningsvis købte vi en ny presenning og spændte den fast over bedet, så knoldene ikke ligger i for meget fugt i løbet af vinteren.
Så må vi se om det også lykkes i år.

Jeg har dog allerede kigget på flere dahliaknolde. Der var nemlig plads til 3 ekstra 😉


Havens flittigste blomster

Selvom vi allerede er i 2022, så synes jeg ikke vinderblomsten skal snydes for en kåring og derfor beholder jeg dette afsnit:

Her i årets sidste indlæg er tiden kommet til at kåre årets flittigste blomst i haven. Her tænker jeg på, hvilke planter der har blomstret længst i løbet af året 2021.
Den lyserøde alrunerod, Paris; er et godt bud. Den blomstrer fra april til november og jeg har plukket utallige blomster ind i forskellige buket konstellationer.
De gule og orange anemoner har også været enorm flittige, om end de holdt en længere blomstringspause. Selvom de sår sig overalt og jeg må fjerne dem fra de områder, hvor de ikke er inviteret, er jeg meget glade for dem. Ikke mindst fordi insekterne er så vilde med dem. Løvemund er stadig i blomst og enkelt roser ligeså. (december)

Der er dog en planteart, der overgår dem alle:

Mine primula.
De har stort set blomstret hele året. Det er helt vildt. Jeg har åbenbart fundet det helt perfekte hjørne til dem, og der afløser de hinanden i deres blomsterpragt. Når du læser om primula hedder det sig, at de kan blomstre fra marts til september, men det ved vores primula ikke 😉

Primula vinder dermed førstepladsen, som den flittigste blomst i Garden of York 2021. Tillykke

Jeg kan så tilføje, at her i midten af februar er der stadig nogen af dem, der i blomst. Jeg tror jeg vil supplere dem op med flere i år og skabe et helt primulatæppe.


Det total kiksede bed

Jeg lavede et nyt bed i foråret og jeg tror, det er det mest kiksede jeg har lavet i haven.

Vi havde et dejligt rosenbed med to meget gamle rosenbuske af sorten Rose de Rescht. De var allerede i haven, da vi flyttede hertil og har i mange år spredt deres utrolig lækre intensive duft i haven.

For ca.  4 år siden, under en meget våd sommer blev de meget syge. Jeg prøvede at fjerne de syge blade, og satsede på, at de blev fine igen til næste sæson.
Desværre var det ikke tilfældet, bladene blev hurtig fyldt med lige så meget rust. Foråret efter klippede jeg dem helt ned, men det hjalp heller ikke. De blev decideret uappetitlig at se på, og sidste efterår tog jeg konsekvensen og fjernede dem.

Planen var at plante nye roser i samme bed. Det er altid besværligt, da jorden skal skiftes ud. Jeg gravede og gravede og fyldte op med ny jord.
I løbet af vinteren udvalgt jeg 3 nye roser, som jeg plantede som barrodsroser i foråret.
1. Minerva – purpur med super duft. Jeg så den første gang i en vidunderlig park i Holland i 2018.

2. Mme de la Roche Lambert – Min første mosrose, karminpurpur med kraftig duft.

3. Laguna – En klatrerose, dyb pink med stærk duft.

Kortslutning

– og så skete der en kortslutning i mit hoved, fordi pludselig havde jeg plantet en marguerit i samme bed. Ovenikøbet foran i bedet, så den fint kunne skygge på Mme Lambert, hvilket den franske dame tog ilde op.

Jeg havde delt min hvide marguerit (en meget kraftfuld plante) i flere dele om efteråret, givet to væk og havde så denne ene tilbage … jeg fatter ikke hvorfor den endte der.

Laguna rosen duftede ikke og viste ikke det mindste tegn på at ønske sig længere op ad den smukke robinieport – jeg tror der var forket navneskilt på rosen.

Den dejlige Minerva blev pludselig invaderet af skud af den oprindelige Rose de Rescht – jeg havde givetvis ikke fået fjernet alle stumper af rødderne 🙄. Den har endda blomstret på en stængel … og Minerva er nærmest forsvunden.

Det er en ommer



Det er dyrt at arbejde

I forbindelse med mit arbejde hos Moesgård Havecenter, har jeg i løbet af februar lagt alle stauder ud på vores hjemmeside

Det var for fristende. Nu har jeg en ny liste over uundværlige stauder til Garden of York. Så ved jeg da, hvad min løn går til 😅


Jeg slutter for denne gang og er glad for, at det endelig et lykkes mig at skrive et par ord mere. Forhåbentlig vender jeg stærkt tilbage i april og kan berette om opløftende forårssysler i Garden of York.
Jeg håber desuden, at den forfærdelige krig i Ukraine ikke har spredt sig til hele Europa til den tid. I så fald, skal vi nok til at dyrke flere grøntsager i haven…

anemone
helleborus
helleborus

Kærlige havehilsen
Patricia

Patricias+ Garden of York blog logo

2 thoughts on “En ny begyndelse i Garden of York

  1. Kære Patricia
    1000 tak for et kæmpestrejf i din have 🙂 Sikke du har slidt, trods svære tider!! Du er godt nok flittig og sej!
    Jeg er helt sikker på, at det bliver en stor fornøjelse at opleve de nye ting, og glæder mig til at se dem.
    Hvis du får flere uinviterede anemoner på besøg, vil jeg gerne overtage dem og plante dem i min skovhave hos Arne. Du smsér bare, så kommer jeg ;-).
    Måske jeg kan lokke dig med på en gåtur, når de fine grønne bøgeblade viser sig i vores skov. Jeg savner mine gåhjem ture fra pilates sammen med dig (og i øvrigt også selve holdet!), men foreløbig er det mest praktisk at gå på formiddagshold.
    De bedste ønsker for fortsat godt arbejde med York-haven.
    Knus Marianne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *