Efter en lang stille vinter er foråret endelig kommet. Med sit bragende solskinsvejr og de første forårsblomster, der kæmper sig gennem jordoverfladen, sker der et skifte i tilværelsen. I hvert fald for en haveelsker som mig. Et skifte der bebuder et mere indholdsrigt liv, med syslen i vores dejlig have og glæden over, at se den ene blomst efter den anden springe ud.
De knaldgule erantis liver op. Gul er ikke uden grund glædens farve. Den har vi så sandelig brug for i dette ensformige Coronaunivers, hvor den ene dag ligner den anden til forveksling.
På de beskyttede solfyldte steder i haven har de orange krokus også åbnet sig på vid gab. Jeg blev helt salig, da jeg hørte de første brummende bier flyve fra vintergæk til krokus og tilbage igen.
Ingen vind og solskin lokkede os ud i haven for første gang i år, og vi gik i gang med at fjerne vintertrætheden fra haven.
Skal man klippe bispehue?
Bispehue betegnes egentlig som stedsegrønt. Men dens blade bliver så vintertrætte at se på, at jeg plejer, at klippe de gamle blade af i starten af foråret.
Sidste år eksperimenterede jeg med at lade dem sidde for at se, om de nye saftige blade bare ville tage over og skjule alt det gamle løv.
Det var ikke tilfældet. I stedet for, måtte jeg klippe de vintertrætte blade så godt som muligt, uden at klippe de nye over. Hvilket var meget mere besværligt.
Desuden kan man heller ikke på samme måde nyde de sarte blomsterstilke, der skyder op inden de bliver opslugt af de nye blade.
Jeg har et område der får gule blomster, og købte for et par år siden en sort med orange blomster (Bispehue Orange Queen).
Bispehue er en super bunddækkeplante, og ukrudt har ikke en chance, til at kæmpe sig igennem bispehuens tætsiddende stængler. Den bliver ca. 30 cm og bladene er hjerteformet.
De er ganske smukke som bladgrønt i buketter. Den trives i skygge og halvskygge, men den kan også tåle sol. Jeg tog for et par år siden noget af min gamle bispehue, og plantede den i indkørslen, hvor den får fuld sol, og den vokser fint.
Piblende forårsblomster
Mens jeg klippede flere staudestande ned fra sidste år, så de dejlige forårsblomster kommer mere til deres ret, nu hvor de pibler op af jorden, var Brian i gang med andet oprydningsarbejde i haven.
Han fjernede bl.a. resterne af de små grene fra det visne opstammede nåletræ. Det overlevede ikke vores hårdhændede opstamning for et par år siden.
Vi lod alligevel toppen stå, til glæde for fuglene, og fordi det egentlig havde en flot grå farve. Men efterhånden dryssede det så meget, at vi fjernede det helt denne vinter.
Stammen er godt 4m høj og der er allerede plantet klatrerose (Our last summer) og Clematis, der skal forskønne det. Nu mangler vi blot en dekorative genstand, der skal placeres på toppen.
Jeg fik også fjernet det første spæde ukrudt, for det kommer jo gerne samtidig med de eftertragtede forårsblomster.
Tager man ukrudtet nu, hvor der er meget nemt at hive op, så har man sparet sig for senere mere tidskrævende ukrudtsbekæmpelse.
Årets første buket
Efter endt arbejde plukkede jeg årets første planter fra haven.
Det er altid noget helt særligt og gør mig oprigtigt glad.
Samtidig ser jeg frem til de mange forskellige blomster, der følger.
Især vaserne til de små blomstrer, som mange forårsblomster er, glæder sig sammen med mig, fordi de nu igen kan fyldes med haveglæde.
Frøbestilling
I denne uge vil jeg bestille frø.
I løbet af vinteren har jeg skrevet de blomster og grøntsagsfrø ned, som jeg ikke kan leve foruden i år. 😊
Nogle frø køber jeg på min arbejdsplads, Moesgård Havecenter, men de mere specielle ønsker må jeg finde på nettet.
Sidste år forelskede jeg mig f.eks. i salvien ”Hot Lips”, (se foto foroven) som jeg så i Gråstens kongelige køkkenhave, der åbnede sidste år.
Den kongelig køkkenhave er et besøg værd og når man igen kan besøge Gråstens slotshave, kan man få en hel dagsudflugt ud af det.
Gråstens kongelige køkkenhave
Køkkenhaven var endnu lidt bar ved åbningen, men den er smukt anlagt med et utal af kendte og mere ukendte planter. Der er store smukke orangerier, hvor du kan nyde mad og drikke fra deres egen cafe og en større frugtplantage. På sigt er det også meningen, at man kan købe planter med hjem. Se mere her
Økologiske spiselige planter
Jeg prøver at få så mange økologiske frø som muligt. Alle spiselige skal i hvert fald være økologiske, ligesom vores krydderurter kun er økologiske.
I år regner jeg med, at frøene bliver til særlig gode planter, fordi jeg kan stille dem ud i det nye drivhus, når den første indendørs spiring i vindueskarmene er over.
Vi fik et lille drivhus på 5 m2.
De andre år endte det ofte med, at de små spireplanter blev for ranglede, fordi de stod for længe i vindueskarmen. Nok også fordi jeg flere gange startede for tidligt med at så, og pludselig havde en masse bittesmå planter, der nu havde brug for mere kulde.
Det går lynhurtigt i starten og så er der en laaaang periode, hvor de små spir skal stå koldere, inden de kan tåle at komme udenfor. Sådan et koldt rum har vi ikke haft før nu, så mine forventninger er store i år.
Årets første større projekt
I år skal vi have nyt hegn mod den ene nye nabo. Inden den skæbnesvangre dag, hvor nabohaven måtte lade livet, gik vores haver fint i spænd med hinanden. De virkede næsten som en forlængelse af hinanden. Naboens have var præget af spændende grønne buske og mindre træer og var nem at holde, og vi havde kun grønt at se på.
For en del år siden gik vores lave hegn i stykker, fordi et eller andet dyr (formodentlig en ræv) var hoppet gennem hegnet. Jeg foreslog, at vi stedet for plantede rododendron i halvdelen af skellet. Da jeg ikke viste meget om rododendron, kørte vi til Rododendron planteskolen i Tørring, for at få den bedste vejledning til at finde dem, der var bedst egnet til hegn. Det har dog desværre vist sig, at de gror ganske langsomt, så vejledningen var ikke vellykket. Ovenikøbet lavede vi den fejl, at vi plantede dem i nabogrundens højde (de ligger 1 m lavere). Nu 5 år efter rager de kun 0,5 m op, set fra vores side. Men da der var så meget andet grønt at se på, betød det ikke noget for vores udsigt.
Men fra den ene dag til den anden blev næsten hele haven rippet for alt liv. Jeg var selv i haven den dag og blev dybt chokeret.
Jeg måtte fælde et par tårer over alt det smukke, der forsvandt og vores fremtidige triste udsigt.
Nu er der en verden til forskel på deres og vores side af skellet. Ovenikøbet kunne vi have reddet et par planter, hvis vi havde vist, at alt skulle fjernes.
En ny havelov
Egentlig burde der være en havelov, der sagde, at nye ejere af en have, skal lade naboer og andre interesserede hente de planter de gerne vil have, inden de ribber haven.
Det gjorde en af vores andre naboer, inden de skulle bygge nyt på deres grund, der også havde haft en flot, flot have. Vi har stadig flere af de gamle planter fra den have. Bl.a. en gammel kraftfuld hvid Marguerit staude, der ikke bliver spidst af snegle – i modsætning til dem, man kan købe i havecentre.
Men; haven ligger nu øde hen og de vil gerne have et højt hegn (2,5 m). De har engageret et anlægsfirma til at lave en stor græsplæne med en enkelt bedkant langs hækken mod den anden nabo. Vi er heldigvis blevet enige om et levende hegn – så får vi da noget grønt at se på igen.
Er kirsebærlaurbær smukke?
I lang tid har jeg ikke været vild med kirsebærlaurbær, men efterhånden har mit syn ændret sig, hvis de bruges som hegn.
De er stedsegrønne, med saftige grønne blade, ligesom rododendron, og vokser en hel del hurtigere. Faktisk får de også blomster, som insekterne er glade for, så der er der endnu et plus.
Ja, og de skal stort set ikke klippes, som så mange andre hækplanter. 😊
Vi vil købe høje planter af en sort, der kan blive 3-4 m og som ikke bliver alt for brede.
Da jeg stadig arbejder hjemmefra, selvom havecentret har åbnet fra 1. marts, har jeg endnu ikke været der, for at vælge den rigtige kirsebærlaurbær. Jeg regner dog med, at tage derud en af de nærmeste dage, og så ryger der sikkert et par andre planter og frø med hjem 😊
Planterne skal helst i jorden i marts måned, som stadig er en rigtig god plantemåned til større buske og træer.
Blogdebut
Dette er min blogdebut.
I flere år har jeg været i vildrede med mig selv om jeg skulle starte en blog eller ej.
Spurgt mig selv: ”Hvorfor vil du det? Skyldes det en drøm om berømmelse?
Har du egentlig lyst til at dele dit liv/tanker med andre?” Nej, ja, nej, ja …
Har du ikke sagt, at du er færdig med at skrive? …..
Men der er jeg åbenbart ikke. Jeg kan mærke skrivetrangen trænge sig på igen. Hvis jeg kombinerer det med de mange fotos jeg tager af blomster, haver, på rejser m.m. så vansmægter billederne ikke bare i pc´ens dunkle kabinet eller hænger i en uigennemsigtig sky.
Den endelige løsning kom fra Brian:
”Tænk på det som at skrive dagbog i gamle dage. Nu er din dagbog bare digitalt, og det giver andre mulighed for at læse dine tanker og se dine billeder. Hvor mange der følger med er underordnet. Du skal primært gøre det, fordi du har lyst, og synes det er sjovt eller på anden måde berigende. ”
Vinteren blev brugt til at lave vores hjemmeside Houseofyork.dk, hvor Garden of York p.t. udgør den største del. Der har været end del tekniske udfordringer, men jeg tror, at alt er på plads nu.
Min blogside patricia.houseofyork.dk har foreløbig 4 kategorier. Jeg vil fortælle om mine haveprojekter og andre haveoplevelser, blomster og design og andet, der stimulerer min lykkefølelse. Det kan være naturen, rejseglæder, design og livsstil eller anden feel good inspiration. Kig også ind på vores hjemmeside House of York.dk. Her fortæller Brian og mig bl.a. om vores have, Garden of York.
Afslutningsvis vil jeg kort præsentere mig selv. Den samme beskrivelse kan du også læse på min blog:
Fotografering
Jeg elsker at fotografere og tager især mange blomsterbilleder. Alle fotos på min blog er derfor mine egne eller taget af min kære mand, Brian York.
Jeg har skrevet et par bøger
- Mauranius, Arvingen – en thriller om en hemmelig fond
- Yorks kolesterolfrie kogebog, en e-bog, skrevet sammen men min kære mand (Brian York) og bror (Douglas York)
- Dronningens have – en novellesamling, inspireret af skulpturerne i Marselisborg slotshave
Du kan se mere om bøgerne på houseofyork.dk
P.t. skriver jeg ikke på noget nyt og vil i stedet for kaste mig over denne blog, for at kombinere skriveriet med mine billeder.
Min haveglæde og inspiration fra gartnere
Den første egen have, siden min barndom, hvor jeg havde min egen have i haven, er på nuværende adresse i Højbjerg. Grundet en alvorlig arbejdsskade, jeg pådrog mig for over 25 år siden, som førte til, at jeg ikke længere kunne dyrke al den sport, jeg brændte så meget for, udviklede jeg en større og større passion for planter og haven.
I dag, er haven min helt store hobby og jeg elsker, at få ny inspiration fra havebesøg, de store havemesser, i især Tyskland, bøger og internettet.
Jeg arbejder p.t. i Moesgård Havecenter som kommunikationsmedarbejder, og får derfor masser af inspiration og ny viden fra mine dygtige gartnerkollegaer. Mindre godt er, at jeg altid bliver forfærdelig fristet, hver gang der kommer nye blomster og planter …
At rejse er at leve
Det har jeg savnet helt vildt i 2020. Jeg håber vi kan komme afsted igen i år, da jeg elsker at rejse rundt i verden. Jeg har besøgt mange lande i og udenfor Europa og giver gerne gode tips til andre rejsende.
I mine yngre år har jeg levet og arbejdet i 7 forskellige lande, primært indenfor rejsebranchen.
Bl.a. har jeg boet flere år i alperne og bjergene er blevet så stor en del af mit dna, at jeg bare skal se dem hvert år.
Den rastløshed jeg udviklede efter disse år, har aldrig for alvor lagt sig, og den presser ekstra meget på nu.
Indretning og wellness
Jeg interesserer mig meget for indretning og har taget en feng shui uddannelse i Freiburg, Tyskland for en del år siden. Jeg har også arbejdet med indretning, bl.a. indenfor wellness branchen. Sammen med Brian har jeg f.eks. designet Blåvand Kurbad og Wellness, som selvfølgelig er Danmarks flotteste wellnesscenter. 😉 Vores hus er indrettet efter feng shui principperne og havens design er også påvirket af feng shui.
Velkommen til Patricia´s blog
Hyggeligt med en ny blog 🙂 Velkommen i blogland – og held og lykke. Det lyder som en helt rigtig beslutning at skrive for sin egen skyld og ikke blot for at få så mange læsere som muligt.
Vh Lisbeth
Hej Lisbeth
Tak for hilsen. Jeg har haft fornøjelsen af at besøge din have i 2019. Det er imponerende hvad I har skabt midt inde i byen.
vh Patricia