Nu er det blevet midt oktober før jeg er klar med mit nyeste indlæg. Der er ikke sket nok i haven til en ren september up date fra Garden of York.
Den første halvdel af september var så solrig og lun, at jeg bare har nydt dagene i haven uden meget havearbejde. Jeg udnyttede i stedet for de sidste timer i vores magelige

nye stole med en god bog i hånden.

Først sidst på måneden gik jeg i gang igen med at kreere nye oplevelser i haven:

I dag (28.9) havde jeg godt nok planlagt at sætte de første forårsløg mellem eventuelle regnbyger.

I det jeg i formiddags satte foden udenfor døren begyndte det dog at regne.
I løbet af et par minutter blev regnen så kraftig, at jeg opgav mit forehavende og gik indenfor igen.
Jeg har kastet længselsfulde blikke gennem ruderne, men det siler stadig, og nu sidder jeg foran skærmen i stedet for og skriver.

De sidste år har jeg slet ikke plantet nye forårsløg (tulipaner og narcisser) og derfor skal der tages revanche i år. Især tulipaner har det jo med at forsvinde efter et par år. Er de særlig spektakulære, blomstrer de endda kun en gang.

Jeg synes det er et stort arbejde at sætte mange løg hvert år. Derfor vil jeg i år kun plante forårsløg, der har en stor chance for at komme igen og igen og igen …. 😊

Jeg har googlet, spurgt mine gartnerkollegaer og kigget i haveselskabets gamle artikler for at få hjælp.
Det er primært botaniske tulipaner og narcisser, der kommer igen. Desværre er det, for især tulipanernes vedkommen, de mindst attraktive.

Det kan man da kalde et dilemma 😏

Den flotteste tulipan jeg har haft var denne her.

Haveselskabet havde dog en liste over nogenlunde pæne pålidelige tulipaner og narcisser, og dem har jeg bl.a. prøvet at få fat i.

Der er tale om klassiske tulipaner og nu får de en chance for at bevise deres grogaranti i Garden of York.
Dette er mine nye forårsløg:

Tulipaner

1. Golden Apeldoorn, hvid
2. Apeldoorn´s elite, orange/gul
3. Apeldorn, rød
4. Beauty of Apeldoorn, orange/gul
5. Pink Impression, mørkrosa
6. Purissima, hvid
7. Ronaldo, mørk vinrød
8. White Triumphator, hvid
9. Tulipa Tarda

Narcisser

1. Ice Follies
2. Turcistanica
3. Sweetness

Jeg har i al denne søgen også fundet frem til at, narcisserne skal plantes nu, hvor der stadig er lunt, mens jeg kan vente med tulipanerne til senere i efteråret.

Før ventede jeg ofte til vinter med alle forårsløg, fordi jeg først købte løg, når de var sat ned til halv pris 😉

Alle mine undersøgelser har så også lært mig, at tulipaner elsker sol og veldrænet jord.

Har man meget lerjord, så er det en god ide at tilsætte sand i bunden af plantehullet og/eller blande lidt sand i jorden omkring løget.
Jeg har ikke tilsat sand, men tænkt over at give de nye løg en mere solrig placering.

Jeg synes ellers jeg har erfaret, at tulipaner og narcisser bare kommer senere når de står i skygge.

Men, der er sikkert større chancer for, at de kommer igen, når de ligger i jord, der bliver godt opvarmet af solen om sommeren.

Denne løvemund prøvede jeg at flytte sidste år. Faktisk var jeg overbevist om, at jeg havde flyttet den. Jeg synes ikke, at der var den mindste rest af planten tilbage.
Det er egentlig en sommerblomst, der ikke overvintrer. Det har denne løvemund dog gjort i flere år 😊
Den stod dog lidt dum placereret, da den væltede for meget udover stien, som vi bruger hver dag.
Desværre overlevede den ikke flytningen, hvilket jeg var ked af, fordi jeg holdt meget af planten.

Midt på sommeren i år kom den så pludselig op igen på dens oprindelige sted, og er blevet lige så stor, som den plejede. Hvad gør man så?
Jeg var meget forundret, men glad for at hilse på den igen. Det er åbenbart der den skal bo, og det skal den have lov til. Jeg kan hun sige: ”Sejt gået egenrådige løvemund” 😃

Husker I nusseplanten (Silkefyr) fra mit aprilindlæg?
Den har været på vaskeægte eventyr tur.

Brian og mig var på besøg hos et par venner og blev gennem samtalen inddraget i min venindes messestand ved Helsemessen i Ceres Park Arena, Århus. (1.- 3.- okt.)

Hendes messestand ”NaturUniverset” skulle udstråle naturen og især skoven og vi tilbød at udlåne nusseplanten. (se mere om NaturUniverset her).

Torsdag aften blev den tunge krukke med silkefyren spændt på traileren, og i adstadigt tempo sneglede vi os afsted til hallen. Jeg holdt øje med den hele tiden – Jeg indrømmer jeg var lidt nervøs m.h.t. transporten, da det blæste en del 😬:

Hvad har den mon tænkt på vejen? Fornemmede jeg en vis uforståenhed? Hvorfor bliver jeg fjernet? Har jeg ikke groet godt nok?
Ja, fantasien er løbet af med mig nu, men jeg forsikrede den alligevel om, at vi var meget glade for den, og at den selvfølgelig kom hjem igen.
”Se det som et eventyr, som du så kan fortælle om, når du kommer hjem igen. Du kommer til at spille en vigtig rolle på messestanden, og kommer til at glæde mange mennesker. ”

Hilste på mange planter

Vi måtte hele vejen rundt i haven for at fragte den på traileren, og Nusseplanten fik dermed hilst på mange planter, den ikke havde set før.
Da vi kørte langs dronningens have (Marselisborg have), vinkede den til et par af de royale planter vi kom forbi, og de hilste glad til den kørende plante.
Nusseplanten udgjorde et vigtigt (natur)element på messestanden. Den var vidne til mange samtaler om naturens helbredende kræfter, og dens evne til at hjælpe os gennem svære stunder.

Da vi besøgte den om søndagen fornemmede jeg dog en vis træthed hos nusseplanten. Alle de ord, der føg omkring den dagen lang og den tørre luft i messehallen gjorde, at den glædede sig til at komme hjem igen.

Vi hentede den søndag aften, og jeg har været ude hos den hver dag i den sidste uge, for at være sikker på, at den havde det godt.

Jeg tror snakken har gået lystigt mellem nusseplanten og naboplanterne. Nusseplantens status er helt sikkert højnet efter dens eventyr. Jeg håber så, at den har givet dem indsigt i den store betydning planter har for vores velbefindende. (i hvert fald for mit)

Ja, på messen drejede alt sig om den vilde natur – og den kan rigtig meget. Men planterne i ens have kan have lige så meget positiv effekt på vores sjæl – haveterapi er en anerkendt terapiform, som bliver brugt i forskellige lande.

💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚

Min have er utrolig vigtig for mit velbefindende. Derfor er det altid hårdt, når efteråret og især vinteren for alvor trænger sig på og havesyslerne er indstillet.

Så er det, at naturen skal træde til; den nære skov og havet, der heldigvis er tæt på vores bolig.

💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚

På en gåtur i Mölln, Tyskland i september gik vi langs denne smukke Cosmea eng.

Jeg elsker denne yndige sommerblomst med dens filigrane udtryk.
(Ja, jeg elsker mange blomster 😁 – jeg ved det godt)
På denne mark var der endda disse flotte mønsterkombinationer, som jeg ikke har set før.

Cosmea er en sommerblomst jeg altid skal have.

Mine egne Cosmea i haven er i år kun lys og mørklilla, og halvdelen af planterne er desværre knækket i rusk og regn i oktober.
Nu er dens dage talte, da de plejer at lade livet, når oktobers første rigtige nattefrost er over os.

Næste år må jeg prøve at få fat i en anden frøblanding, så jeg også kan glæde mig over de mere nuancerede farvekombinationer.

Høsttidløs, også kaldet ”nøgen jomfru”, er en meget underlige plante.

Om foråret har den store grønne blade, som jeg ofte fletter sammen, så de ikke fylder så meget.

I løbet af sommeren visner bladende væk og nu om efteråret kommer de lilla krokuslignende blomster. De lyser fint op på denne tid af året og selvom de er giftige, er de meget velkommen i vores have.

Bare lad være med at plukke eller spise dem.

Afslutningsvis viser jeg et lille slideshow over vores oktoberglæder i haven.

Nu, hvor der ikke blomstrer så meget mere, glæder jeg mig ekstra meget over vores havekunst i haven.