Det blev for alvor sommer i juni. Det er længe siden der har været så meget dejligt vejr i juni måned og jeg har nydt det i fulde drag. Jeg har fået coronapas og vi er kommet af med det forhadte mundbind 😄

Juni er altid den helt store rosenmåned og alene af den grund ser jeg altid ekstra meget frem til denne første sommermåned.

Roser er mine yndlingsblomster og vi har ca. 60 forskellige i haven. Jeg plantede tre nye i efteråret og dem er jeg selvfølgelig ekstra spændte på at se.

Den første rose

Der går altid sport i at gætte hvilken rose der åbner sig først. De sidste par år har det været den gule Frisia rose, der var den første til at åbne sine store smukke gule duftende blomster.

Den kolde vinter tog hårdt på den opstammede Frisia og den så længe sølle ud, mens de fleste andre voksede sig store og stærke.

I år er den derfor blevet overhalet af en håndfuld andre roser.

Nr. 1

Var i år Maidens Blush (7. juni) og så alligevel ikke. Det var nemlig ikke den rigtige rosenblomst, der åbnede sig. Vores Maidens Blush er en meget gammel rose, som allerede boede her, inden vi flyttede ind. Den dufter vidunderligt, men blomster desværre kun en gang.

De sidste par år er der kommet vildskud med blomster på.
Vildskud kan man normalt kende på stænglens gummiagtige, tårnløse konsistens og at der er syv blade i stedet for 5. Det er grundstammens rose, som den ædle rose er podet på, der kommer frem. Disse skud har dog både torne og kun 5 blade og er vanskelige at skelne i begyndelsen af sæsonen. De sidste år har jeg klippet mange af, men åbenbart ikke nok.

I år er der nemlig flest grene med grundstamsrosen og de fleste andre grene er døde 😯

Jeg kan dog nu (23. juni) se, at der er håb forude. Maidens Blush er ikke helt død. Enkelte grene er tilbage og dens blomster er ikke åbne endnu.

Nr. 2

Var den hvide klatreroser ved bagdøren, der åbnede sig dagen efter.
Det var den vi havde satset på ville vinde, men den kom kun på en anden plads. Det er også en gammel rose, som allerede var her inden vi overtog haven, men jeg ved desværre ikke hvad en hedder.
Den remonterer og dufter let og den har vildt mange blomster i første omgang.

Nr. 3

Var Honorine de Brabant., der åbnede sig på tredje dagen. Det er en tofarvet velduftende rose, som er blevet rigtig stor i år. På smuk vis har den flettet sine lange grene ind i de omkringliggende roser. Det kunne jeg ikke have kreeret bedre selv 😉

I samme uge har vi efterfølgende hilst på Dornröschen, Eyes for you (foto i toppen), Lady Emma Hammilton, Rhapsody in blue og flere.


Ja, roser har bare fantastiske og ofte meget fornemme navne.

Den rose, der leverer den bedste underholding er vores ”rosentræ”. Jeg ved godt, at det egentlig er en busk, men dens stamme er så tyk og den er så stor, at den mere har form som et træ.
Når dens enkle, men smukke røde roser blomstrer, så er den fyldt med ekstrem mange humlebier og bier. De summer så højt at det lyder som Le Mans, når du går ind under grenene. Det er vildt fascinerende.

Den har faktisk lavet en aflægger, der også vokser langs hegnet, dog i en lidt lysere farve. Jeg fandt den for nogle år siden og har efterfølgende bundet den fast på hegnet.
Den er næsten lige så høj som moderplantet, men slet slet ikke stå stor.

Jeg prøver at huske alle mine rosers navne. Det er dog ikke lykkedes helt, da jeg stadig ikke har fundet frem til alle de rosers navne, som allerede stod her i haven, da vi købte huset.

Kvinden, der anlagde haven var også rosenelsker og ved hjælp af hendes gamle rosenbog og gamle bestillings breve har jeg fundet frem til enkelte. Jeg har også haft roser med til rosenfestival hos Rosenposten, hvor jeg fik hjælp til et enkelt navn.

For at hjælpe min hukommelse har jeg sat navneskilte op ved alle de ”kendte” roser. (foto af skilt). Det er drivtømmer fra en bestemt strand i Aabenraa, hvor der skyller rigtig meget lækkert drivtømmer op på stranden.

Den runde terrasse på nordvest/siden af huset har allerede været en fornøjelse. Endelig kunne vi igen nyde aftensolen, nu hvor naboens skyggende grene er fjernet 🌞🌞

De første to uger af juni var her ekstra smuk, med de blomstrende rhododendron, lilla prydløg og orange/gule valmuer der svajede i den lette aftenbrise.
Vi har allerede lavet bålmad og det smagte ekstra godt i de smukke omgivelser. Se video til venstre

Resten af sommeren blomstrer den store Westerland rose og Rosa Aloha som gror på nord/vestsiden af huset og alligevel er fyldt med duftende orangegule roser. Desuden er der den store Ghislaine de Felligonde.

Den store klaterose Ghislaine de Feligonde (klinger det ikke bare godt) er desværre faldet ned af den gammel træstamme den klatrer opad.
Den megen vind i sidste uge havde slået den helt ned og i går (22.6) prøvede Brian og mig at sætte den fast på stammen igen. Den var ekstra tung, da de mange blomster var ved at åbne sig, og det var derfor en ret vanskelig opgave.

Det ser ikke supergodt ud nu, men det må række indtil videre.

Vi er også spændte på, hvor længe den gammel træstamme holder endnu. Insekterne har taget godt fat i den og den knasede faretruende, når Brian lænede sig opad den på stigen 😬

Min yndlingsroser hedder Camille Pissaro. Blomsterne har flere farver og farvesammensætningen er forskellig fra blomst til blomst. Den dufter lækkert og blomstrer hele sommeren.

De første år tænkte jeg ikke nærmere over navnet, indtil jeg en dag så et maleri af Camille Pissaro (en dansk/fransk impressionistisk maler) på Aros. Det var i forbindelse med Monet udstillingen. Det maleri lignede rosen vildt meget. Desværre har jeg ikke et foto af maleriet. Men det må især have været det maleri, der gav anledning til at navngive rosen efter ham.

I år havde den taget skade af frosten og jeg måtte klippe den helt ned. Jeg var bange for at den ikke kom sig, men den ser fin og rask ud nu. Blomsterne lader dog vente på sig endnu (27. juni)

Dahliaknoldene overvintrede jo i jorden og tre ud af fem har overlevet.

Det vil jeg kalde en succes i betragtning af den hårde vinter vi har haft. !!!

Jeg har plantet tre nye, som jeg i foråret havde plantet i potter i drivhuset. De er suppleret med allerede blomstrende Dahlia, som fristede for meget, da jeg var på torvet i weekenden. Men bedet skulle jo fyldes op 😆😆

Man skal være varsom med at købe blomstrende Dahliaplanter og altid undersøge om der er snegle i potten. De sidder gerne ved rødderne og derfor stod planterne i isolation i over en uge inden jeg turde plante dem i bedet. Der var heldigvis ikke et eneste sneglebid i de 4 Dahlia

På den ene side af indkørslen har vi for et par år siden plantet krybende timian og de blomstrer nu. Det er et lille tæppe, fyldt med bier og du bliver så glad, når du går langs de tusindvis af små lille blomster.
Se video til venstre.

I foråret 2019 købte jeg 10 forskellige Clematis fra en specialplanteskole indenfor Clematis i nærheden af Hamborg (Clematiskulturen F.M. Westphal).

På Clematiskulturen`s hjemmeside er der masser af tips om pleje af Clematis og især viser de i et par videoer hvordan og hvornår man beskærer de forskellige Clematisgrupper. Jeg har læst flere bøger om Clematis, men først efter at have set disse videor har jeg for alvor forstået, Clematis beskæringens kunst.

Planterne ankom hurtigt i en kasse med store og meget velpakkede planter. To har jeg givet væk i gaver og af de resterende overlevede desværre kun de 4 til året efter. Jeg var især ked af den ene og overvejer stadig om jeg skal prøve at købe den engang til.

Clematis er nogle uberegnelige planter. De kan være overvældende gavmilde med deres blomstring, men det tager for det meste flere år inden de virkelig tager fat.

Jeg har også et par planter, som ikke har vist sig i flere år, for så at gro igen og blomstre, som om der ikke har været noget galt.

Hvor har de været ind imellem? Har de groet under jorden? Jeg ved det ikke.

Denne smukke Cleamtis hedder Tuczka og blomstrer sammen med Maidens Blush. Først i år har den vokset sig så stor at man for alvor lægger mærke til den.

Denne plante købte jeg på et plantemarked i 2019. Den hedder Pomerans Høgeurt og er en super tørketålende plante, der trives i sol og halvskygge.

Jeg har plantet den under vores træ i indkørslen, hvor den stortrives. Den spreder sig kolossal hurtigt. Det skal du ikke være bange for, fordi dens rødder ikke er dybe og den er meget nem at tage op.

Den er lidt sjov, da den kun har åbnet blomsterne når solen skinner på den. Resten af tiden tilbringer den i sit eget lukkede univers.
Klipper du blomsterne af efter første blomstring, så kvitterer de med en anden omgang.

Næste uge skal jeg lave rosengele og måske tørre lidt rosenblade til tee. Det bliver også senere end sidste år men jeg glæder mig til denne velduftende beskæftigelse.

For en del år tilbage fik jeg en rosen årsbog i fødselsdagsgave af min søster, der bor i Tyskland. (Die 365 schönsten Kräuter, Blüten und Rosen)
Heri er der en opskrift til hver dag om året og alle med smukke billeder. Og, nej, jeg har ikke afprøvet dem alle sammen.

Denne rosengele er dog velafprøvet og super god:

Opskrift på rosenblomstgele

220 g rosenblomstblade
1 l tør hvidvin
800 g geleringssukker
1 citron

1. Forbered rosenblomsterblade ved at klippe spidsen af rosenblade. (Her sidder bitterstoffer, der ikke gavner smagen)

2. Læg halvdelen af rosenblomsterbladende i gryden, og hæld hvidvinen over. Bring det i kog og tag med det samme gryden af komfuret.

3. Lad det trække i 20 minutter.

4. Læg den anden halvdel af rosenblomsterbladende i gryden og bring det igen i kog. Tag med det samme gryden af komfuret og lad igen roseafkoget trække i 20 minutter.

5. Si herefter saften fra.

6. Hæld sukker og citronsaft af 1 citron sammen med rosensaften. Bring det langsomt i kog, mens du rører rundt i gryden.

7. Lad det koge i 4 minutter mens du rører rundt.

8. Fyld den færdige gelé i forberedte glas. Luk forsvarligt og stil glassene på hovedet, mens de køler af.

4. Læg den anden halvdel af rosenblomsterbladende i gryden og bring det igen i kog. Tag med det samme gryden af komfuret og lad igen roseafkoget trække i 20 minutter.

I år blev Haveselskabets havefestival heldigvis til noget. Jeg var så skuffet sidste sommer, da det blev aflyst et par dage inden.

Det er altid en dejlige livsbekræftende oplevelse at besøge andres haver og møde andre haveentusiaster. I år har ikke været en undtagelse.
Vi tog udgangspunkt fra Aabenraa, for at min mor kunne komme med.

Der var ingen besøgshaver tæt på, så vi kørte til Ribe og stoppede i Toftlund på vejen tilbage. Det blev en dejlig sommerdag i havens tegn, med masser af nye indtryk, tips, ideer og stolte, glade haveejere.

Efterfølgende viser jeg et lille diasshow med et par fotos fra de meget forskellige haver, suppleret med et par fotos af min mors fine have i Aabenraa.

Du kan tilmelde dig på forsiden af min blog, øverst i højre side.

• Tast din mail ind og tryk på ”tilmeld”.
• Du får tilsendt en mail fra follow.it, som er det system jeg bruger (Tjek dit spam filter).
• Bekræft mailen, ved at trykke på subscribe og du burde være tilmeldt. 😊
  
  Lykkes det ikke, kan du altid sende mig en mail på patricia@houseofyork.dk og jeg vil hjælpe dig.